________ 

 

Berg & Blume Jewellery er et lille dansk baseret smykkemærke, som jeg etablerede tilbage i 2020. Jeg har siden jeg var barn haft en passion for naturen, organiske former og design, og i Berg & Blume kombinerer jeg denne interesse og producerer håndlavede smykker i høj kvalitet.

Min inspirationen kommer fra facetter og detaljer i naturen omkring os. Formgivningen er bl.a. inspireret af silhuetter af blade, havets bølger og markens vilde blomster. Naturens inspirationskilder har også inspireret til navnet: Berg & Blume. 

For mig er design og fremstilling af smykker en fritidsbeskæftigelse, som jeg udøver, når tiden tillader det. Der vil derfor ofte være lange perioder uden aktivitet, da jeg både har et fuldtidsjob og min familie at fokusere på.

Jeg er meget bevidst om at reducere vores klima- og miljøpåvirkning mest muligt, og vi anvender så vidt muligt genbrugssølv i alle smykker.

Til smykkefremstillingen får jeg hjælp fra erfarne sølv- og guldsmede.

Alle dele fremstilles individuelt. Større dele fremstilles ud fra mine prototyper, og derefter udføres overfladebehandlinger, lodning og polering, inden alle dele samles. Kompleksiteten og finishen kræver at alt laves i hånden.

Smykkerne fås i både sterling sølv (925) eller 18 karat (k) guldbelagt sterling sølv. Kvaliteten af materialerne kontrolleres rutinemæssigt af Dansk Ædelmetalkontrol.

Alle smykker har en 2-årig garanti mod eventuelle fabrikationsfejl.

Alle designs er udelukkende tilgængelige via denne webside.

 

________